Islev Skoles værdiregelsæt
På Islev Skole lægger vi vægt på, at vi behandler hinanden, undervisningen og skolen som helhed med respekt.
1. Vi behandler hinanden med venlighed og respekt • Det betyder, at børn og voksne taler til og om hinanden med respekt.
2. Vi behandler undervisningen med respekt • Det betyder, at vi gør os umage med at deltage i undervisningen.
3. Vi behandler skolen med respekt • Det betyder, at vi passer på skolens ting, rydder op efter os selv og hjælper til med, at skolen ser pæn ud
Islev Skoles ordensregler
Cykler
Cykler skal placeres i cykelstativerne.
I skolens og SFO’ens åbningstid fra kl. 6.30-17 skal cykler trækkes, hvis man tager dem med
gennem skolens område.
Færdsel på tage
Elever må ikke færdes på tage eller halvtage. Bolde, legetøj og andre genstande, der havner på
tage eller halvtage hentes ned af skolens serviceafdeling, når det passer ind i forhold til andre
arbejdsopgaver.
Inde-/udeordning
Elever på 7.-9. klassetrin må opholde sig inde i frikvartererne.
Elever på 0. -6. klassetrin skal være ude i frikvartererne.
Kontoret giver besked, hvis udeordningen ophæves midlertidigt på grund af ekstremt vejr.
Mobiltelefoner
Mobiltelefoner, tablets, smart-watches og lignende elektroniske enheder skal afleveres om
morgenen, når første lektion starter. Det gælder alle klassetrin.
Enhederne bliver låst inde og bliver udleveret, når skoledagen er slut.
Dog må de bruges på skolen, hvis det sker som en del af undervisningen, og læreren har
udleveret enhederne.
Enhederne overleveres samlet fra skole til SFO, når SFO-tiden starter.
SFO I, 0. – 3. klassetrin: SFO-tid er også mobilfri tid.
SFO II, 4. - 6. klassetrin: Der gælder særlige regler for brug af mobiltelefoner og andre enheder.
Mødetider
For 0.-6. klassetrin starter undervisningen kl. 8.10.
Klasselokalerne er åbne, og der er voksne til stede fra kl. 8.00. Det forventes, at man er klar til
undervisning kl. 8.10.
For 7.-9. klassetrin starter undervisningen kl. 9.00. Lokalerne er åbne fra kl. 8.50.
Sneregler
Der er udarbejdet særlige sneregler, som gælder i perioder, hvor der ligger sne på skolens
område.
Tilladelse til at forlade skolens område
Elever på 7.-9. klassetrin må forlade skolens område i frikvartererne.
Elever på 0. – 6. klassetrin skal blive på skolens område fra de møder om morgenen, til de skal
hjem fra skole eller SFO om eftermiddagen.
Vedtaget i skolebestyrelsen
d. 14. august 2024