Trygge fællesskaber er en forudsætning for, at mennesker kan trives, udvikle sig og lære. I et trygt fællesskab tør man være den, man er, uden frygt for at blive latterliggjort eller udelukket.
På Islev Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og god faglig og social trivsel. Skolen skal være et sted, hvor alle børn og voksne oplever at høre til og være betydningsfulde for fællesskabet. Vi ønsker at skabe sammenhold og udvikle sociale kompetencer både i klasserne, hos enkelte grupper og hos det enkelte barn.
Vi ønsker at være et mobbefrit fællesskab. Derfor arbejder vi løbende med vores børns trivsel, personalets kompetenceudvikling og et forpligtende forældresamarbejde.
Dokumenter