Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Skolen

Historien om Islev skole

Islevmark var siden middelalderen betegnelsen for den nordlige del af Rødovre Kommune. Her lå i 1800-tallet primært husmandssteder. Der fandtes dog tre større gårde, Islevgård, Islevhus og Christiansminde, hvoraf Islevgård var langt den største. 

Den fungerede i perioden 1943‑58 som kolonihaveskole for derefter at blive solgt til brug for Ungdomsbyen. Gården blev senere en integreret del af Statens Pædagogiske Forsøgscenter, der også fik til huse her.

Da Københavns nye befæstningsværk blev bygget, kom Vestvolden (1888‑92) til at ligge tværs gennem Islev. Det betød eksproprieringer og afskar bønder fra deres jorder.

Islev blev bebygget i langsommere tempo end den centrale del af kommunen. I de første årtier af 1900-tallet blev der anlagt mange haveforeninger, sommerhusområder og gartnerier. I 1935 lå der således hele 27 gartnerier i Islev. 

Allerede tidligt fik byen sin egen skole, Islev Skole (1917), med et enkelt klasseværelse. Skolen er siden blevet udvidet mange gange og rummede 1.600 elever i 1970.

I april 1917 kunne man i den nordlige ende indvie den nye Islev Mark skole. Forinden var der i 1916 indhentet tilladelse fra amtsskoledirektionen om i det hele taget at oprette et skoledistrikt for Islev Mark, og sognerådet havde besluttet at købe 1 tønde land til formålet.

Pris 1142 kr. 

1. maj blev skolebygningen taget i brug første gang. Den indeholdt en stor skolestue og en embedsbolig for skolens enelærer.

En skoleklasse var ikke nok. Flere gartnerier og tilflyttere gav overfyldte klasser. Nu valgte sognerådet at bygge en helt ny skolebygning og ikke blot en tilbygning. I 1925 blev en meget smuk murstensbygning rejst – bogstaveligt midt i førstelærerens have. Den indeholdt 2 store skolestuer.

Bygning stod indtil 1964, hvor den stod i vejen for ny udvidelser af skolen og blev derfor revet ned. Det er det eneste af skolens mange byggerier, som ikke har fået lov til at stå.

Det var ikke længere tilfredsstillende, at der kun kunne gøre gymnastik udendørs og når det var godt vejr. I 1928 byggedes en gymnastiksal, hvor der også var muligheder for at få bad. Det fik senere i 30’erne en stor betydning for området beboere, idet der blev indrettet en mindre folkebadeanstalt i tilknytning til denne bygning. Det smukke ur i gavlen var en gave fra en af forældrene.

Det der skulle blive Islev Skoles største bygning, Den røde bygning blev påbegyndt i 1935. Der var indgang i hver ende af bygningen, og nedgang til kælderen: pigetoiletter i den ene ende, drengetoiletter i den anden. I bygningen blev indrettet fysisk-, tegne-, sløjd og håndgerningslokaler, et lille lærerværelse samt bespisningsrum. De blev senere til husgerningslokaler.

I 50’ erne kom der et voldsomt behov for udvidelser. Krigens store årgang meldte sig skolen. Der blev bygget til i begge ender af den røde bygning. En ny gymnastiksal, med omklædningsrum, et for drenge og et for piger. Endnu en hel ny skolebygning blev bygget ved siden af gamle gymnastiksal. Her skulle de mange nye børn have deres egen afdeling.

Arkitekt Ponssing fik i begyndelsen af 1960 til opgave at lave forslag til endnu en skoletilbygning. Skole var nu på 800 elever og lærerne anså det for grænsen. De var bange for at skolen ville blive for spredt, men man lyttede ikke til indvendingerne og byggede – ikke blot klasselokaler, men en festsal og en ny gymnastiksal (pigegymnastiksalen ud mod Islevbrovej). Lærerne flyttede over i en af fingrene i den nye gule bygning i et rummeligere lærerværelse.

I slutningen af 1969 besluttede borgmester Gustav Jensen af bøje sig for skolenævnet og forældrekredsen på skolen. De havde med store saglighed overbevist kommunalbestyrelsen om, at skolen på grund af det store børnetal havde dårligere forhold en kommunes øvrige skoler. Stadsarkitekt Børge T. Lorentzen fik nu mulighed for at afprøve nogle nye tanker om skolebyggeri: Store fællesrum, der med forskydelige vægge stod i forbindelse med omliggende klasselokaler. Et halvt år senere stod byggeriet færdigt. De lille afdeling blev bygningen kaldt. Det var her skolen mindste elever skulle bo.

Skolen var nu virkelig spredt, og vokset frem uden plan. Skolens helhedsløsning skulle en gang renovere Den røde bygning, give skolens tre afdelinger deres egne områder, samle faglokalerne samt placere kontor, skolebibliotek og lærerværelse centralt på skolens område. 

Dette skulle blive den endelig løsning på skolen strukturproblemer.