MEDIEPATRULJEN
Formålsbeskrivelse
Overordnet formål
At gøre en mindre elevgruppe til superbrugere i udvalgte digitale redskaber og web 2.0 tjenester. Dette med målet om, at de kan hjælpe og udvikle såvel læreres som andre elevers kompetencer og kundskaber inden for brugen af IT.
At mediepatruljen kan fungere som første led i spredning af ny viden og nye tiltag om IT på skolen.
At styrke alle skolens elevers trivsel på tværs af aldersgrupper og de enkelte trin via læringsfællesskaber.
At styrke den enkelte elevs formidlingskompetence At mediepatruljen skal styrkes i - og være formidlere af det 21. århundredes kompetencer. Herunder: kollaboration, innovation og IT-læring.
At mediepatruljen skal fungere som et grundlæggende organ i forhold til at arbejde med digital dannelse lokalt på de enkelte skoler med afsæt i de forenklede fælles mål og den kommunalt formulerede strategi for området.
Rammer
Hver offentlig skole i Rødovre Kommune enten har eller får nedsat en mediepatrulje.
Basen i mediepatruljens elevsammensætning har afsæt i 4. til og med 6. klassetrin. Målsætningen er, at hvert klassetrin er repræsenteret ligeligt. Der er skolerne imellem frihed til at tilknytte andre klassetrin også.
Ledelsen på de enkelte skoler prioriterer, at der afsættes tid til, at mediepatruljen og it-vejledere kan mødes fast igennem skoleåret. Her planlægges den undervisning, der skal gennemføres ude i de enkelte klasser.
Undervisningen på skolerne tager udgangspunkt i relevante IT værktøjer i en skolesammenhæng samt ønsker og/eller tiltag fra såvel kommunalt som lokalt hold.
Eleverne får en certificeret mediepatruljeuddannelse på PUC á 3 undervisningsdage.
I tillæg til de lokale undervisningsdage på skolen er det planen, at der skal arrangeres nørddage på PUC, hvor mediepatruljen får mulighed for at fordybe sig i materialer og teknik. Eksempelvis; 3D-print, Little Bits, programmering, droneflyvning med digital logger, Lego mindstorm med videre
Dokumenter