Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mobilfri Skole

Islev er en mobilfri Skole.

Det betyder i praksis, at alle elever afleverer deres telefon til læreren i klassen, når de møder om morgenen, og får den udleveret igen, når skoledagen er slut. 

Vi gør dette af flere årsager: 

Primært for at fremme læring. Når børnene ikke har deres telefon i deres nærhed, så vil deres opmærksomhed være på den læringssituation, som de er en del af. De vil ikke være fristet af at skulle tjekke deres telefon eller blive forstyrret af den, når den vibrerer i lommen eller tasken. 

Vi ønsker også at give alle børn en mulighed for at være sammen på en anden måde i frikvartererne. Vi vil skabe et ”frirum”, hvor børnene bruger deres evne til at kigge på hinanden, når de taler og er sammen. Herigennem styrkes deres empatiske side, som har stor betydning for at skabe gode relationer.

 Vi vil håndtere det på følgende måde: 

- Børnene afleverer telefonerne i en kasse til læreren om morgenen. Vi vil sørge for, at telefonerne bliver låst inde. Skulle der ske noget med telefonerne i den periode, som telefonerne er i vores varetægt, så er vi som skole erstatningspligtige. 

- Hvis medarbejderen vurderer, at det giver mening at benytte telefonerne i forhold til den læring der foregår, så gør man selvfølgelig det. 

- Overholder børnene ikke reglerne, så vil medarbejderne kontakte forældrene. Hvis problematikken fortsætter, så vil ledelsen indkalde forældre (og barn) til et møde, hvor der sammen bliver lavet en aftale. 

- Der kan være undtagelser, hvor det er vigtigt, at et barn har mulighed for at være i nærheden af sin telefon. I sådanne tilfælde laver lærene/pædagogerne en aftale med forældrene om dette.

 - Smart-watch (ure) er indbefattet af ovenstående regler.

 I Snurretoppen er brugen af mobiltelefon ikke tilladt. I Klubben er mobiltelefoner først tilladte efter kl. 15.00.

Dokumenter

Mobilfri skole

Shape Created with Sketch.